J Y S K B L O D
Klik HER for at købe bogen
(Du kan også bare søge JYSK BLOD i google, så kommer du også hen til siden, hvor bogen kan købes)
Via gamle avisindlæg, billeder og oplysninger i Rigsarkivet fortælles historien om mine jyske
forfædre, der gemmer på dramatiske begivenheder, såsom ildebrand, selvmord og sindssyge men
også deltagelse i 1800-tallets spirende demokrati.
‘Jysk blod’ (184 sider, ISBN: 9788740982466) er udgivet via Saxo Publish.
Bogen kan købes hos saxo.com. Pris: kr.109,95 eller kr. 99,95, hvis du er medlem af deres klub.
Jeg har dog set den til 84,58 kr. hos Skalks kulturhistoriske webshop. Se HER
Jeg sælger bogen billigst muligt uden fortjeneste til mig selv
“Jysk Blod” tager dig med på en rejse gennem forfatterens slægtshistorie, fyldt med dramatiske
beretninger og personlige minder. Mød forfatterens forældre og bedsteforældre i de første kapitler,
illustreret med gamle familiebilleder. Følg de intense livshistorier om bedsteforældrenes forfædre
fra ildebrande og sindssyge til deltagelse i 1800-tallets spirende demokrati. Læs om uddannelsen til
skolelærer i begyndelsen af 1800-tallet, en sag om falsk underskrift, der nåede Højesteret, et
diamantbryllup i 1859 og Danmarks ældste person i 1924. Med gamle avisudklip og
generationskontrakter giver “Jysk Blod” et levende indblik i den jyske landbefolknings liv for 100
200 år siden.
4 Comments

Jeg googlede for sjov på Sigfred Omann, min far, og stødte på din side.
Så må vi jo være i familie, selv om jeg her på min smartphone ikke helt har fået overblik over sammenhængen.
Kontakt mig gerne. Jeg har ikke drevet slægtsforskning som sådan, men for en halv snes år siden lavede jeg i et regneark et stamtræ, sådan som jeg kunne få det til at hænge sammen. Siden er der jo sket meget.
Tak for din hilsen. Ja, vi er i familie, men det er meget langt ude. Din farmors mormor, Ane Marie Andersdatter (1811-1880) og morfar, Troels Andersen (1807-1881, gårdmand og møller) er min mormors oldemor og oldefar. Jeg har pt. registreret 277 efterkommere af Troels og Ane Marie.
Hej Anita. Jeg har fundet en gæstebog, hvor din oldemor Bojine har været til sølvbryllup. Er du interesseret i en kopi af siden?
Hej John,
Ja, det vil jeg meget gerne. Tusinde tak.