Skolelærer Boie Jensen

Boie Jensen, 1810-1888, skolelærer og kirkesanger i Oue ved Hobro 

Boie Jensen er den eneste af mine mange aner, der har fået nævneværdigt mere end 7 års skolegang. Boie kom tidligt ud at tjene. Ved sin konfirmation i 1825 tjente han hos Salmon Ovesen på Raastrup Mark i Hundborg Sogn ikke så langt fra fødehjemmet i Snedsted. Han var som flere af sine medkonfirmander meget veloplyst, og han opførte sig tækkeligt. I slutningen af 1833 kom han til Øster Vandet fra Thisted. Begge steder fungerede han som skolelærer. Det vides ikke, hvad han lavede mellem 1825 og 1833, men der er nok ingen tvivl om, at perioden har været præget af hårdt arbejde.

I 1836 tog han lærereksamen fra Snedsted Seminarium (som den 232. dimmittend fra seminariet) og fik karakteren “meget duelig”, der var den næstbedste. Seminariet blev oprettet i 1812 af sognepræsten i Snedsted, pastor N. L. C. Benzon, der havde fået embede i sognet i 1809 efter sin eksamen. Det var meget fremsynet. Danmarks første lærerseminarium blev oprettet så sent som 1791 og i øvrigt ødelagt af englænderne i 1807. Der var jo stadig enevælde på dette tidspunkt, så pastoren skulle have kongens tilladelse til at oprette et seminarium. Kong Frederik den 6. bestemte, at da der i forvejen kun var 1 seminarium i Nørrejylland, hvilket ikke var tilstrækkeligt efter skolepligtens indførsel i 1814, skulle der for Aalborg Stift oprettes et seminarium i Snedsted for indtil 15 subjekter af bondestanden og dertil opføres et hus på 7 fag. Førstelæreren skulle undervise i religion, dansk grammatik og stil, sjælelære og antropologi (diætetiske regler og behandling af skindøde(!)), de vigtigste af landets love, havedyrkning, agerdyrkningsteori og tysk. Der skulle ansættes en andenlærer med fribolig i præstegården og forpligtelse til at undervise i kalligrafi, regning, sang samt af geometri, naturhistorie, botanik, astronomi, fædrelandshistorie og geografi læres så meget, som for en landsbyskolelærer kan være nyttigt at vide. Når seminariet var kommet i gang skulle udvælges et dueligt subjekt, der i København skulle nyde den fornødne undervisning i gymnastik og om muligt i at spille på et instrument for siden at kunne undervise de andre seminarister.

I 1826 besøgte kongen seminariet, udnævnte forstanderen til ridder af Dannebrog og lovede midler til bygningens udvidelse. Året efter så seminariet således ud: Det var stråtækket, 36 alen langt, 12 alen bredt og 3 3/4 alen fra gulv til loft. I øverste klasses lokale var der bræddegulv, ellers i hele huset gulv af mursten. På hver ende af loftet var der et værelse til lærerrne. Der var to klasseværelser, hvert med to lange flade borde, et i hver side af stuen, med tilhørende lange bænke, så der var plads til omkring 20 elever. I seminariets have blev gravet et bassin til brug ved elevernes svømmeøvelser, men det var allerede før 1830 blevet ubrugeligt: Hver gang en seminarist sprang ned i vandet, sprang en frø op, og der blev i stedet anskaffet en svømmeflåde ved Vildsund. Skolens motto var i øvrigt non videri sed esse. Det betyder ikke ses men være. Undervisningen på seminariet var gratis, men der skulle betales for kost og logi samt bøger. En seminarist klarede sig for 200 rigsdaler årligt, men det krævede sparsommelighed.

I 1830 overtog P. G. Brammer Benzons embede, og det var således med ham som forstander, Boie fik sin uddannelse. I 1848 blev seminariet nedlagt og videreført som Ranum Seminarium. Det skal blandt andet ses i lyset af, at bygningerne var meget dårlige og kun kunne rumme op til 20 elever.

Uddannelsen til lærer var på det tidspunkt Boie blev uddannet 2-årig. Karakterskalaen gik fra 1* (udmærket duelig), 1 (meget duelig), 2 (duelig), 3 (bekvem), til 4 (ej uduelig).

Det år Boie blev dimmitteret var de 17, der bestod. Blandt de 17 var den senere nok så berømte Christen Kold, der blev pioner inden for højskole- og friskolebevægelsen samt Christian Willumsen fra Hundborg, hvis søster, Ane Kirstine, Boie havde giftet sig med i 1834. Alle 3 fik ligesom 10 andre på holdet karakteren 1 (meget duelig). De resterende 4 fik alle 2 (duelig).

Dimmittenderne fra Snedsted Seminarium var velansete, men alligevel var der kun 4 fra holdet, der fik fast ansættelse ved en skole inden for det første år. En af dem var Boie, der fik embedet som skolelærer og kirkesanger i Ove Sogn ved Hobro. Her virkede han i hele sin karriere. Kort efter hans død i 1888, hvor han døde pludselig af alderdom, blev der bygget en ny skole i Ove, der i dag er omdannet til friskolen Lille Virgils Friskole opkaldt efter en af skolens tidligere lærere, forfatteren Ole Lund Kirkegaard, der er ophavsmand til Lille Virgil.

Boie og Ane Kirstine fik sammen 8 børn, men kun 2 af dem overlevede. 4 af børnene døde allerede kort efter fødslen. Deres ældste, datteren Willumine døde som 9-årig – Lægen sagde, hun manglede livskraft! En søn døde som 20-årig -Sorger har der været nok af trods den fine uddannelse. Alligevel har Boie talrige efterkommere, da flere af hans børne- og oldebørn har været meget “produktive”. Netop nu er det Boies tiptiptiptipoldebørn, der kommer til verden. Mindst 6 af hans efterkommere er opkaldt efter ham, men jeg er endnu ikke stødt på nogen, der er fulgt i hans fodspor og har uddannet sig til skolelærer. Sønnen Jens Marinus var snedker og husmand i Ove, og datteren Andrea var jo en kvinde og derfor uuddannet – det siger sig selv! Boies held var nok, at der blev oprettet et seminarium i hans fødesogn. Alligevel har han sikkert arbejdet meget hårdt for at blive skolelærer.

Du kan læse mere om Snedsted Seminarium i Seminariet i Snedsted og Ranum af C.M.C. Kvolsgaard, udgivet af seminariet på statens bekostning i 1898.

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a comment

Skriv et svar